forside

 

 

Susanne Te-shu Chang kom til Danmark i 1962. Hun er uddannet på Skolen for Brugskunst i årene 1979-82 efterfulgt af tre år på kunstakademiets linje for monumentalt maleri i Amsterdam. Chang har i en del år arbejdet med udsmykning af rum, bl.a. for stadsarkitekterne i København og for HT´s arkitektafdeling. Hvor hun udførte vægmalerier i garageanlæg og kontorer.

Efter en del år hvor hun arbejdede med ekspressivt silkemaleri, hvor penselstrøgene havde reminiscenser til den kinesiske kalligrafi tradition, begyndte hun med billedskæringer i træ, også her er fundamentet kalligrafien, skæringernes energi og kraft. Chang har hentet meget inspiration i Taoismen, en naturfilosofi, hvor modsætninger skaber helhed, hun/han, træ/guld, blødt/hårdt, rundt/firkantet. Dette ses især i Changs byggeklodser: Hel-Hed´s klodserne. Changs motiv verden er enkle symboler og kors med meditative, højtidelige, strålende og rolige stemninger.

I de senere år har Chang udstillet sine billedskæringer rundt omkring i kirkerummene, hvor de passede godt ind, og ofte har fået lov til at blive hængende. Værkerne som Chang kalder "Moderne Ikoner" er skæringer i rå træplanker med bark, oftest i rødel træ, bemalet i sort eller rødt og belagt med bladguld.